Velkommen til Lyhne VVS

Om os

Her kan du læse et lille udpluk af vores historie, hvem vi er i dag, og hvad du kan forvente, når du vælger os.

  • Professionelt håndværk – hver gang
  • Hurtig hjælp ved akutte problemer
  • Kvalitetsløsninger til fair pris

Kontakt

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Familiedrevet virksomhed siden 1957

Lyhne VVS er et autoriseret og kvalitetsbevidst VVS-firma med rødder helt tilbage til 1957. I dag er det 3. generation i familien, der sidder i spidsen, som stolt fører de gamle traditioner videre. Samtidig udvikler vi os løbende og følger med tiden, både når det gælder teknik, materialer og nutidens højere standarder.

Lunderskov VVS, som tidligere var kendt for sit arbejde fra den gamle smedie i Jernbanegade, er i dag en integreret del af Lyhne VVS. Sammen dækker vi hele Trekantområdet og leverer kvalitetsløsninger inden for varme, badeværelser og klassisk VVS-arbejde for både private og erhverv.

Du kan være helt sikker på, at vi møder op til tiden, rydder op efter os selv og behandler både dig og dit hjem med den respekt, vi selv ville forvente.

Oplagt samarbejdspartner for boligforeninger

Vi har gennem årene samarbejdet tæt med en lang række forskellige private kunder, samt virksomheder og forskellige erhverv, men især boligforeninger fylder en stor del af vores hverdag.

Her har vi efterhånden opbygget en helt særlig ekspertise og forståelse for deres krav og ønsker. Derfor ved vi, at opgaverne skal løses hurtigt, og vi sørger for, at både bestyrelse og beboere får klar besked.

Vi er nemme at få fat på, rykker hurtigt ud og sørger for, at samarbejdet kører gnidningsfrit. Uanset om det drejer sig om mindre serviceopgaver eller større opgaver som renoveringer og forsikringssager.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores historie, og er du nysgerrig på, hvem vi er? Så hører vi hellere end gerne fra dig, og vi glæder os allerede. Fang os til en uforpligtende snak på telefon 75 50 13 00.

Du er også velkommen til at skrive til os, hvis vi skal sende et skræddersyet tilbud på det VVS-projekt, du har i tankerne. Det kan du enten gøre via vores mail info@lyhne-vvs.dk, eller du kan skrive via vores kontaktformular. Du hører tilbage fra os inden længe.

Book servicetjek

Book en dag og skriv i bemærkningen at du gerne vil ringes op for at få en tidligere tid! ​